Julianelund, et boligområde med respekt for naturen, dyrelivet og menneskene
Julianelund:
Julianelund er et mindre boligområde i udkanten af Helsingør, tæt på natur og dyreliv.
Tidligere har området været en frugtplantage med navnet Julianelund. Området blev i 1964 udstykket til kolonihaveområde med 55 parceller og i 2021 blev der vedtaget lokalplan der muliggjorde, at Julianelund overgår fra at være et kolonihaveområde til et boligområde med helårsbeboelse i byzone.
De enkelte grunde i området kan dog fortsat anvendes til kolonihaver, så længe der er tale om fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse. Det er således ikke muligt at bygge nye kolonihavehuse. Den hidtidige status som kolonihaveområde er ophævet.
Lokalplanens formål er at muliggøre etablering af et helårsboligområde i form af åben-lav bebyggelse med vægt på en grøn og åben karakter, så Julianelund fortsat vil have præg af at være et område med lav bebyggelsesprocent og mindre, træbeklædte huse.
Formålet er endvidere at sikre områdets grønne, skovlignende karakter, de landskabelige kvaliteter og det eksisterende terræn, samt at friholde de grønne friarealer.
Julianelunds historie – Gammel tid:
Det område af det gamle overdrev, der i dag kaldes for Haveforeningen Julianelund har i virkeligheden to forskellige historier. Området har delvist været en del af et areal, som tilhørte Kronborg Teglværk, dels et areal, der hørte under Rørtang Overdrev.
Kronborg Teglværk: I 1621 gav Christian IV et privilegium på teglværksdrift til Anders Vintapper. Kronborg Teglværk lå helt nede ved Strandvejen midt mellem Snekkersten og Helsingør. Hans efterkommere solgte teglværket til toldskriver Willum Mortensen. Han fik i 1633 privilegium på et areal “oppe i Skoven”, hvor han fik tilladelse til at grave tørv
(området blev kaldt Ellenmose eller Kronborg Teglværks Mose). Her gravede teglværket tørv frem til 1880, da selve teglværket nedbrændte – for aldrig senere at blive genopført.
Rørtang Overdrev: I forbindelse med jordreformerne i slutningen af 1700-tallet bestemtes det, at der for hver gård i en landsby, skulle udlægges et husmandssted. Sådanne husmandssteder udlagdes som oftest på overdrevene og ofte også på den ringeste jord. Det var således to lodder der blev udlagt som husmandssted helt ude i det længst væk beliggende hjørne af overdrevet – helt op til den nuværende Gurrevej og med Teglstrup Hegn som genbo. De to ejendomme blev kaldt “Clausenborg” og “Landlyst”. De to ejendomme blev med tiden begge opkøbt af samme ejer Sognepræst Henrik Paulin Sandal, som dog måtte sælge ejendommene på auktion i 1813 da han fik nyt embede i Udby.
Samlet: De to ejendomme blev senere suppleret med et stykke af Kronborg Teglgaards Mose (også kaldet Ellenholm Mose) og det samlede jordareal blev på omtrent 20 tønder land. De tre arealer fortsatte som en samlet ejendom. I 1943 blev matriklerne solgt til A/S Landlyst Frugtplantage”, der bestyredes af gartner Peter O. Suhr. Suhr indregistrerede senere ejendommen med navnet “A/S Julianelund Frugtplantage”.
Julianelunds historie – En kolonihaveforening bliver til:
I oktober 1963 godkendte Tikøb Kommune en bygningsvedtægt for området. Den indebar bl.a. at området ikke kunne bebygges med andet end kolonihavehuse på max 10 m2, der ikke måtte anvendes til overnatning. Der blev udstykket i alt 55 parceller og desuden udlagdes et fællesareal på samme størrelse som parcellerne tilsammen.
I februar 1964 ophævedes landbrugspligten på området og de første 8 parceller blev solgt og overtaget 1. juli 1964. Den 25. august 1967 stiftedes “Julianelund Grundejerforening”.
I 1969 blev det besluttet af Tikøb Sogneråd, at de oprindelige husstørrelser på 10 kvm, måtte forøges til i alt 18 kvm. Der blev taget initiativer til byggemodning, og indlagt el og vand på alle matriklerne, men ikke kloakeret.
I 1973 blev den nordlige transportkorridor, der skulle sikre areal til en mulig motorvej rundt om Helsingør til en kommende fast broforbindelse til Helsingborg, udlagt. Den beslutning havde den øjeblikkelige konsekvens, at alle tanker om byggemodningen i Julianelund stoppede.
I 1988 søgte Grundejerforeningen om tilladelse til at øge det bebyggede areal i Julianelund, og det blev tilladt, at selve kolonihavehuset kunne udvides til 24 m2 (og det samlede dækkede areal til 50 m2 med fordeling 24 m2 kolonihavehus, 10 m2 udhus, 12 m2 terrasseoverdækning og 4 m2 lege-eller drivhus).
Igennem 90erne blev der mere politisk opmærksomhed på Julianelund – både i kraft af at der uden tilladelse blev bygget større huse end de godkendte 24 m2 samt at vandforbrug mm. indikerede at flere grundejere benyttede kolonihavehusene til helårsbolig.
I 1995 holdt Bygningsinspektoratet Julianelund under observation udenfor normal arbejdstid vedr. ulovlig benyttelse og Kommunen kontrollerede at ingen i Julianelund havde folkeregisteradresse.
Grundejerne i Julianelund gøres af Kommunen igen opmærksom på, at området ligger i Transportkorridoren, at kommunen igen søger at få korridoren ophævet og at kommunen ikke vil påtage sig en erstatningspligt i tilfælde af at korridoren pludselig skal bruges, og dette får indflydelse på grundejernes tidligere investeringer og tilladelser.
​
I 00érne er der igen politisk fokus på Julianelund, og kommunen bliver i 2006 bl.a. oplyst om et nyopført hus på 80 m2 samt at der pr. oktober 2006 var tilmeldt 30 personer med folkeregisteradresse i Julianelund. Borgmesteren oplyste i 2007 at Julianelund er et sommerhusområde og at der kun gives dispensation til helårsbeboelse ved fx sygdom.
I 2008 blev bl.a. Ørnholmvej (nabo til Julianelund) kloakeret, på trods af at dette område også var beliggende i transportkorridoren, mens at Julianelund fik afslag på kloakering.
I 2013 blev det besluttet at transportkorridoren opretholdes indtil videre, idet man afventer Femern-forbindelsen. Korridoren reserveres udelukkende til ledninger + rør.
I 2017 meddeler Erhvervsminister at transportkorridoren ophæves for en række områder - herunder også for Julianelund - i forbindelse med en overordnet revision af arealreservationer omkring hovedstaden. Der blev således banet vej for et planudvalgsarbejde, der kan sikre at Julianelund overføres til byzone og lovliggøres.
Julianelunds historie – Et beboelsesområde bliver til:
Med ophævelsen af trafikkorridoren i februar 2017 begyndte en ny rejse for Julianelund.
Ved Byrådsmødet den 25. september 2017, forespurgte Grundejerforeningen Julianelund officielt om lokalplan, der kunne overføre området til byzone og muliggøre helårsboliger.
Det blev politisk besluttet at igangsætte planlægning for Julianelund til helårsboligformål og Kommunen indgik i dialog med Erhvervsstyrelsen om at muliggøre overførsel til byzone. I 2019 fik Kommunen lov til at planlægge overførsel af Julianelund til byzone. Julianelund blev indarbejdet som rammeområde i Kommuneplan 2019, som blev vedtaget i december 2019. Med Julianelund som del af Kommuneplanens fremtidige områder til byzone, kunne der udarbejdes lokalplan for området.
Med henblik på at muliggøre den fremadrettede lovliggørelse af området, og omdannelse af området til helårsbeboelse i byzone; samt for at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for området mv. blev der påbegyndt et samarbejde mellem grundejerforeningen og Kommunen.
I forarbejdet til lokalplanen blev der lagt vægt på det eksisterende områdes karakter, natur- og klimamæssige hensyn i forhold til områdets beliggenhed og omgivelser samt den fremadrettede udvikling af området, ud fra et ønske om en bæredygtig udvikling mm.
Helsingør Byråd vedtog den 1. marts 2021 den endelige lokalplan (L 1.177) for Julianelund, hvor der blev givet tilladelse til helårsbeboelse.
